Salgsdirektør

København, DK, Danmark

Apply

Salgsdirektør hos Firmafon

Vi søger en salgsdirektør med mod på at tage kampen op med de gamle mastodonter, og gøre Firmafon til det foretrukne valg af firmatelefoni.

Du har erfaring fra tidligere salgsstillinger, hvor du har haft succes med at sælge til mindre og mellemstore virksomheder, og hvor din indsats har gjort en tydelig forskel på bundlinjen.

Det er et plus hvis du har erfaring med salg af telefoni til virksomheder, men ikke et krav.

Om Firmafon

Firmafon er et nystartet teleselskab, der går fundamentalt anderledes til værks.

Hos Firmafon arbejder vi hårdt for at opbygge en service, der er vores egen drømmeløsning inden for telefoni.

I det hele taget bestræber vi os på at være en leverandør, som vi selv ville elske at være kunde hos − og naturligvis den arbejdsplads, vi altid har ønsket os.

Vi har udviklet vores egen telefoniplatform til virksomheder, der giver vores brugere en markant enklere og bedre oplevelse end hvad der før har været tilgængeligt i markedet.

Med Firmafon kan en virksomhed nemt sætte et komplet telefonsystem op gennem en web browser, og modtage og omstille kald til virksomheden fra deres mobiltelefon (leveret af Firmafon eller en anden mobiloperatør).

Ligesom Firmafons produkt er også vores kundeservice, priser og betingelser langt simplere og bedre end hos eksisterende teleselskaber.

Firmafon har modtaget en million-investering fra SEED Capital, Danmarks største venturefond indenfor seed-segmentet.

Opgaver

  • Du vil have det overordnede ansvar for at virksomheden når sine omsætningsmål, med direkte reference til den administrerende direktør.
  • Du vil være ansvarlig for planlægning og eksekvering af vores salgs- og marketingkampagner.
  • Du vil både have ansvar for den direkte salgsindsats, samt salg gennem partnerkanaler.
  • Du vil være ansvarlig for at opbygge og lede Firmafons salgsorganisation.
  • Du må forventes både at være i stand til at “smøge ærmerne op” og udføre opgaverne selv, samt - efterhånden som organisationen udvides - at lede og arbejde gennem andre.

Kvalifikationer

  • Dokumenterede resultater med salg af teleydelser, eller tilsvarende services til virksomheder (B2B).
  • Erfaring med både direkte salg og opbygning af partnerkanaler.
  • Erfaring fra opstartsvirksomhed er et plus.
  • International erfaring er et plus.

Firmafon tilbyder

  • En sjælden chance for at være med til at udvikle et af de vigtigste værktøjer virksomheder anvender i deres dagligdag (telefoni).
  • Muligheden for at præge Firmafon i virksomhedens udvikling fra startup til etableret teleselskab.
  • Deltagelse i Firmafons aktieoptionsordning.